Konfiguration af præferencer
Præferenceindstillingerne giver mulighed for at definere indstillinger af generelle funktioner.
Sådan konfigurerer du præferenceindstillingerne
1 I dialogboksen Konfiguration klikker du på fanen Præferencer.
2 I rullemenuen AutoGenoptag vælger du mellem følgende muligheder:
· Start altid fra begyndelsen: Genoptager afspilning i begyndelsen af disken.
· Start altid fra sidste placering: Genoptager afspilning der, hvor disken standsede.
3 I Præference for afspiller markerer du Start fra fuldskærmstilstand for at starte dvd’en i fuldskærmstilstanden.
Vælg enten Normal eller Altid øverst for at indstille skærmadfærd for videovinduet.
4 I Fuld skærm-kontrolkonfiguration vælger du en af følgende muligheder:
· AutoSkjul: Skjuler automatisk afspillerpanelet og titellinjen efter en periode uden museaktivitet. Du kan angive antallet af sekunder, før afspillerpanelet og titellinjen automatisk skjules.
· Vis: Viser afspillerpanelet og titellinjen i fuldskærmstilstand.
· Skjul: Viser ikke afspillerpanelet og titellinjen i fuldskærmstilstand.
Marker Aktiver skærmvisning for at vise kontrolpaneler og andre oplysninger på skærmen. Kaldes også OSD, On-Screen Display, og sætter brugere i stand til at se oplysninger eller vælge muligheder.
5 I rullemenuen Menusprog vælger du standard menusproget.
6 I rullemenuen Lydsprog vælger du standard lydsproget.
7 I rullemenuen Undertekstsprog vælger du standard undertekstsproget.
8 I rullemenuen Undertekst/format til tekstet for hørehæmmede vælger du enten muligheden Normal eller Gennemsigtig.
· Normal: Undertekster vises i deres oprindelige tilstand.
· Gennemsigtig: Undertekster vises som let gennemsigtige.
9 Klik på OK.